Bukkejagt i Rumænien – og indløsning af 60-års fødselsdagsgave

Den 1. juni 2021 rundede jeg et skarpt hjørne – 60 år. Blandt andet på grund af Corona kunne den store fest ikke holdes. Diana og Limpopo valgte i den anledning at afholde en reception for mig i mine egne lokaler fredag den 4. juni. Der var pølsevogn, fadøl, høj solskin og ikke mindst en masse kunder, venner af huset, familie m.v. – så dagen kunne ikke være bedre.

Jeg var blevet fejret af familie og venner på min fødselsdag og havde fået gaver. Men pludselig slog min yngste datter pludselig på glasset til receptionen – hun havde lige et par ord at fortælle.

Hun genopfriskede et løfte, hun engang havde lovet. Da hun som 10-årig var på hendes anden rejse til Afrika, lovede hun mig, at når hun blev millionær, så ville hun give mig en løvejagt i gave. Jeg skyndte mig at takke ja igen! Men hun måtte hurtigt “skuffe mig” ved at sige, at det havde måske lidt lange udsigter. I stedet håbede hun at kunne opfylde et andet stort ønske for mig. Hun overrakte herefter et gavekort til mig. Gavekortet var på en guldbuk i Rumænien – uanset størrelse.

Dem der kender mig ved, at bukkejagt er en af mine helt store passioner – og at det desværre aldrig har lykkedes mig at nedlægge en så stor buk. Derfor var det en helt uvirkelig gave for mig at få. Men “man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt”, så jeg turde ikke tro på det, før bukken var nedlagt.

Bukkejagt i Rumænien kunne ikke vente

Eller rettere sagt – jeg kunne ikke vente. Derfor valgte vi at booke turen allerede i år, som vi netop er hjemvendt fra.

Selvom Rumænien er kendt for at kunne levere store og stærke bukke, så er der aldrig garanti. Jagt er jagt, og det ved jeg. Alligevel kan man ikke lade vær med at have store forventninger til sådan en tur. Det var nemlig også første gang jeg skulle jage bukke i Rumænien.

Naturen og området overraskede mig virkelig. Landskabet bærer præg af bjerge og kuperet terræn. Vi jagtede i fire forskellige områder, som hver især havde deres “egen natur”. Et område var omgivet af smukke majs- og solsikkemarker, et andet var der vinmarker omringet af korn- og stubmarker. Et andet område bød på store vidder af græsmarker og enge, der rakte ligeså langt som øjet kunne se – men stadig med kuperet terræn.

Det forskelligartede landskab gjorde jagten utrolig spændende – man vidste aldrig hvad der gemte sig bare den høje majsmark eller i det høje korn. Vi var også heldige at opleve den spæde start på brunsten. De sidste dage oplevede vi flere bukke sammen med en eller flere råer. Vi havde samtidig held til at kalde flere bukke til os.

 

Men en buk er ikke bare en buk i Rumænien. De er meget selektive i afskydningerne. Bukke på 4-5 år og yngre er som udgangspunkt no go at skyde. Selvom jeg synes, at vi stod og så på en stor, flot buk, så var alderen afgørende for dem. Det er vigtigt, at bukkene når deres fulde potentiale. Denne selektive afskydning gør, at der er gode chancer for at løbe ind i store afskydsbukke og medaljebukke. Det gør, at sådan nogen som mig, der brændende ønsker at skyde store bukke, kan få deres ønske opfyldt i dette bukkeland.

Guldbuk i sigte

Vi ankom onsdag aften til byen Cluj, hvor vi blev hentet af en stalkerne. Vi valgte at tage den med ro og tog ikke på jagt på ankomstdagen. I stedet brugte vi aftenen på en lækker middag, hvor vi fik forventningsafstemt med hinanden og lagde plan for næste dag.

Allerede torsdag morgen er jeg heldig at nedlægge denne smukke seksender. Stalkeren og den lokale guide er næsten sikre på, at det er en guldmedalje. Men jeg var selv i tvivl. Selvom det var en god situation og et rigtigt flot trofæ, var jeg ikke helt klar til at skyde selektionsbukke. Skulle jeg skyde en guldbuk, så vil jeg ikke være i tvivl, når jeg så ham.

Fredag morgen kører vi ud i et nyt område. Her var der ikke så store åbne vidder, men disse bjergtoppe gemte på en masse enge med lidt skovstykker og læbælter. Spændende terræn, hvor jeg tænkte der nok skulle gemme sig en buk eller to.

Ganske rigtigt.

Oppe ad en bakke, hvor vi kunne se ned i en lysning, der stod lå han. Råen gik og spiste af det grønne græs, imens den store guldbuk lå og blundede.
Han opdagede dog hurtigt, at der var noget galt og rejste sig op, imens hans blik var rettet mod os. Vi nåede aldrig at bedømme ham 100 % – men der var ingen tvivl om, at havde alderen og var en stor afskudsbuk. Han faldt i skuddet og nu skulle vi ned og se trofæet på nærmere hold.

Og nu var der ingen tvivl – jeg havde skudt min livs buk og kunne indløse gavekortet fra Camilla.

Efter vi havde fået fordøjet oplevelsen og taget billeder, så forsatte vi stille og roligt videre. Jeg var egentlig mæt af den store oplevelse, så for mig var det fint, hvis vi ikke så flere bukke.

Men på vej videre får vi øje på en gammel selektionsbuk. Perfekt buk at skyde for Camilla. Så hende og stalkeren sneg sig tættere på bukken på modsatte side af læbæltet. Stille og rolig igennem læbæltet og op med skydestokken og riflen. Bum – bukken løber 20 meter ind i skoven og er forendt.

En helt igennem perfekt morgen – jeg skyder mit livs buk og bagefter skyder Camilla sin første buk i Rumænien.

3 jagtdage med masser af oplevelser

Er man til bukkejagt – og især ønsker at jage de helt store – så er Rumænien stedet. Vi havde i alt tre jagtdage = 6 pürsch, hvor vi i perioder så rigtig mange dyr, mens andre tidspunkt var lidt dødt. Men det gjorde intet – i mellem tiden nød man den smukke natur, som ikke er til at komme udenom.

Jeg nåede at nedlægge 4 stærke bukke – hvoraf 3 af dem måske kan tage medalje. Camilla fik 2 gamle selektionsbukke, som begge blev vurderet til at være 7-8 år.

Er din interesse for bukkejagt i Rumænien opstået – så tøv ikke med at give mig et ring. Jeg fortæller og uddyber gerne vores oplevelser – både på “godt og ondt”.

Ring på +45 40 25 83 20
Eller send mail lars@diana.dk