Pyrenæisk gemse i Frankrig

Tilbage i november sidste år drog vi 4 mand afsted til det sydfranske for at prøve lykken i Pyrenæerne og jage efter gemse. Vi ville gentage vores succes i Irland, hvor vi i 2022 havde en super jagttur efter sika og vildgeder – læs mere om den beretning HER.

Det skulle dog hurtig vise sig, at der ventede flere udfordringer på denne jagttur end den forrige. Vi vidste, at vi skulle op i bjergene og skudholdene ville være længere end vi var vant til herhjemme. Derfor havde vi været lidt i træning inden afrejse, både på skydebane og i de bakker vi nu kunne finde i vores nærområde.

Vi valgte igen at jage 2:1 for at tage del i hinandens oplevelser. Og når vi snakker bjergjagt, så er man ude hele dagen, fra solopgang til solnedgang. Så er det bare hyggeligere at tilbringe tiden med en god ven eller familiemedlem.

Ingen kuffert og ingen mad

Vi er netop landet i Toulouse efter en mellemlanding i Amsterdam. Vi var ivrige efter at komme ud på landevejen, så vi kunne handle ind på vejen til vores indkvartering. Vi havde nemlig igen valgt at bo i egen hus/ hytte og selv stå for vores forplejning.

Inden vi kunne komme ned til lejebilen, skulle vi selvfølgelig have vores bagage med. Men efter få runder på bagagebåndet kunne vi konstatere, at vi manglede en kuffert. Kims kuffert var ikke med. Meget mærkeligt, for vi checkede dem ind sammen i Billund på samme måde. Det var en mindre katastrofe for alt jagttøj og udstyr var i den kuffert. Han var dog heldig med at have pakket hans jagtstøvler i håndbagagen.

Vi havde kun 3 jagtdage dernede og skulle rejse hjem på fjerde dagen. Vi fik afvide af en medarbejder i lufthavnen, at kufferten nok skulle nå frem, inden vi rejste hjem.
Spoiler – den nåede aldrig frem inden afrejse og Kim så den først igen ved hans hus, hvor den blev afleveret. Det positive var, at alt tøj var rent, så ingen tøjvask til ham (eller hans kone) 😊

Men den tid vi brugte på at få hjælp i forhold til den mistede bagage og tiden med at få udleveret lejebil gjorde, at alle supermarkeder var lukket og vi kunne ikke handle ind til vores madpakke til vores første jagtdag. Jeg kontaktede vores jagtleder og forklarede situationen. Og heldigvis havde de masser af mad, så de skulle nok tage madpakke med til os.

Varmen driller

Klokken er 05.30 og vækkeuret ringer. Nu sker det. Det vi har ventet på og glædet os til i 8 måneder. Bjergjagt i de pyrenæiske bjergkæder. Inden afgang blev kaffe drukket og rygsækkene pakket med ekstra tøj. Vi havde svært ved at vurdere, hvor meget eller lidt tøj vi skulle have på og med. Vejret kan være meget omskifteligt i bjergene, derfor hellere have lidt ekstra med og lag på lag.

Vi mødtes med vores guider kl. 06.30, der var stadig mørkt, men der ville ikke gå længe før lyset ville få magt. Bilerne blev pakket og vi delte os op i to hold og ønskede knæk og bræk.

Vi havde ikke gået mange meter, før vi måtte konstatere, at vi havde fået for meget tøj på. Selvom vi var midt i november, så stod solen fra en klar på himmel, og der var minimalt med vind. Så måtte vi nok også indrømme at terrænet var mere kuperet, end vi havde forestillet os. Vi var ikke tvivl om, at vi havde puls og lunger.

Selvom man normalt ville nyde en solrig dag på jagt, så drillede varmen vores held. Der var ikke meget aktivitet den første dag og de få gemser vi fik spottet opholdt sig i skyggen og bevægede sig minimalt. De havde det også varmt.

Vi måtte både skyde hunner og hanner. Men for at nedlægge en hun, måtte hun ikke have et kid med sig. Den første dag så vi denne meget store hun, men som det ses, så havde følgeskab. De gik på 260 meter, så i OK skudafstand, når man er på bjergjagt.

Selvom heldet ikke tilsmilede nogen af grupperne, så nød vi det fantastiske sceneri og de smukke bjergkæder, som kunne se lige så langt øjet rækker.

Udfordrende jagt

Næste dag jagede vi et andet område. Lige så betagende natur som dagen før, og lige så hård jagt. Vi gik langt, og det gik opad. På et tidspunkt kunne spotte en meget lille hvid prik, hvis vi kiggede i den retning, vi kom fra. Det var vores jagtguides bil. Der fik man for alvor syn på sagen, hvor langt vi havde gået.

Meget af tiden gik også med at finde gode steder at spotte. Men vejret havde ikke ændret sig, og varmen drillede os stadig. Vi skulle altså helt op, hvor der lå sne, hvis vi skulle have en chance for at spotte gemser.

De få gange, vi var heldige at spotte en eller flere gemser, så var de ude på 700-1000 meter. Ofte umulige at komme på skudhold af. Vi kunne tydelig mærke, at jagtguiden var frustreret. Timerne gik og ingen af os havde haft en skudchance på under 350 meter. Selvom vi havde trænet på skydebanen og skød med en rigtig fin lejeriffel fra Blaser, der havde kikkert med kliktårn, så havde vi en grænse.

Forestil dig at afgive et skud, hvor du er usikker på din træfsikkerhed. Dyret viser tegn på at være ramt. Da du endelig ankommer til skudstedet, som ofte kan tage hele og halve timer grundet det kuperet, bjergrige terræn, finder I blod, men ingen dyr. Følger sporet, men kan efter noget tid konstatere, at dyret ikke er dødeligt såret.
Ganske forfærdelig situation. Man har det elendigt som jæger. Ikke blot, fordi man har præsteret dårligt, men fordi man ved, at dyret er såret og muligvis lider.

Ovenstående situation blev aldrig aktuel, netop fordi vi var tydelige omkring vores grænse. Selvom jagtguiden flere gange prøvede til på længere afstande, stod vi fast. Der er aldrig noget forgjort i ikke at skyde. Når du tager på jagtrejse, har man ofte gået og sparet op og glædet sig i mange måneder. Det havde vi også, og forløsningen skulle ikke udløses af skuffelse over et dårligt skud. Man har altid et valg, selvom jagtguiden presser på.

Men endelig efter mange timers vandring og en god frokostpause, så skete der noget. En gemse viste sig på 200 meter og havde retning tættere på os. Vores jagtguide vurderede den ung, men lod det være op til os, om vi ville skyde den. Vi vurderede, at hvis vi begge skulle have chance til at skyde, så skulle denne her forsøges nedlægges. Vi havde under halvanden jagtdag tilbage.

Jeg får lagt mig til at rette og får styr på vejrtrækningen. Den får en perfekt bladkugle ude på 140 meter. Meget usædvanlig afstand på bjergjagt. Men helt perfekt situation.

Og nej, det er ikke verdens største trofæ. Og ja, den burde have haft et par år mere. Man kan ikke skyde stort hver gang. Vi havde en god situation og det er min første og bliver måske min eneste gemse fra Pyrenæerne. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at jeg valgte at skyde.

Og se nu lige det landskab vi befinder os i. Oppe i 2100 meterhøjder og sikke en udsigt. Det kan ikke beskrives og billederne er ikke taknemmelige. Det er noget man selv skal opleve, før man kan forstå, hvor fantastisk det er.

Sidste chance

Vi har netop begivet os på ud på tredje og sidste jagtdag. Kun to af os har været heldige at nedlægge en gemse hver. Det vil sige, at vi skulle have to gemser i hus i dag.

Hvis vi fornemmede, at jagtguiderne var presset i går, så var de meget presset denne dag. Det varme vejr havde en stor påvirkning på jagten og den manglende aktivitet. Eksterne faktorer, som de ikke var herre over.

Selvom det ville være fedt, hvis alle fik en gemse og gøre turen fuldendt, så var vi ikke lige så presset. Jagt er jagt, vi kender betingelserne. Det er på naturens og dyrenes vilkår. Det ville ikke ændre på de fantastiske naturoplevelser vi havde fået og nydt med hinanden.

Vi var kørt ud til samme sted som den første dag. Det var jagtguidens favoritsted. Og trods det varme vejr, så havde han forventning om, at vi nok skulle finde en gemse.

Vi gik, stoppede og spottede, gik lidt mere, stoppede og spottede.

Pludselig spotter vores jagtguide en gemse. Den går 170 meter under os og har ikke set eller lugtet os. Vi får lagt riffel klar og Johan kæmper med vejrtrækningen. Men der ville ikke gå mange sekunder før gemsen ville forsvinde ind i træerne, og hvem ved hvornår vi ville kunne spotte den igen.

Der blev fokuseret og skudt. Både jagtguiden og Johan er i tvivl om skuddet. Gemsen forsvandt med det samme efter skuddet. Jeg havde filmet situationen med telefonen og på klippet ser man tydeligt, at gemsen er truffet.

Vi jubler og giver high fives. Jagtguiden er mere end lettet over at have leveret to skudchancer.

Vi bevæger os forsigtig nedad og kommer frem til skudstedet. Og ganske få meter derfra ligger gemsen. Ikke hvilken som helst gemse – men turens største. Og nok ikke bare turens største, men formentlig også en gemse, der tager medalje.

Glæden var svær at skjule på billederne.

Johan skyder gemsen efter et par timers jagt, og herved er jagt forbi på sidste dagen. Vi bliver kørt ned til vores bil og der venter vores to jagtkammerater.

Det var vi ikke helt forberedte på. Vi troede de var på jagt. Men nej, de havde næsten på samme tid som Johan også haft held. Det betød, at alle fire mand fik deres gemse og turen var hermed fuldendt.

Lad os lige tage et kig på Kim og Henriks fine gemser. Vi var tre, der skød hanner og en enkelt skød en hun.

Vores indkvartering

Som nævnt i starten, så havde vi igen valgt at bo i hus/ hytte og selv stå for vores forplejning. Efter første jagtdag kørte vi direkte til den nærmeste større by for at handle fornødenheder.

Man kan også vælge at bo på hotel inde i byen, hvor der bliver sørget for forplejning.

Vi foretrækker at bo for os selv og være private, selv bestemme hvor, hvornår og hvad vi skal spise og tage tingene i vores tempo. Og ikke mindst for at have et fællesrum, hvor vi kan slappe af og snakke dagens oplevelser igennem. Det kan også lade sig gøre på et hotel, men ikke i samme grad.

Vi boede midt ude i naturen omgivet af smukt og bjergrigt landskab. Hvor vi på den sidste dag havde mulighed for at gå en lille tur i området.

Se her et sammenklip af vores fantastiske jagttur til Frankrig efter gemse:

Frankrig som jagtdestination

Selvom Frankrig bedst kendes som et af verdens mest besøgte turiststeder, så byder landet også på fantastiske jagtoplevelser på spændende arter.

I det sydfranske kan vi tilbyde jagt på både bukke, kronhjorte, gemse og muflon.

Uanset hvilken art du vil jage, så vil det foregå i charmerende fransk natur og kuperet terræn. Der er gode muligheder for at nedlægge stærke og gamle trofæer.

Herudover byder landet på venlige værter og masser af lækker mad og vin.

Er du blevet nysgerrig på, hvad Frankrig kan byde på, så forhør dig nærmere dig:

Lars S
+45 40 25 83 20 /lhs@limpopo.dk

Camilla S
+45 27 52 27 19 / cst@limpopo.dk