I oktober måned vendte Storvildt snuden mod de varme himmelstrøg – Nærmere betegnet mod Sydafrika sammen med kunder.

Sydafrika kaldte endnu en gang – Storvildt har efterhånden besøgt Afrika næsten 30 gange tilsammen! Denne gang gik turen til vores partner nær Kimberly, Gers Safaris.

Vores gode ven og kunde, Kim Bendi Frandsen, har før været i Sydafrika tre gange for at jage Kudu – Desværre uden held. Også denne gang ville han forsøge at jage “Det Grå Spøgelse”. Herudover skulle vi forsøge at skyde Springbukke Slam – De fire gængse Springbukke: Common, Black, White og Copper, samt Scimitar Oryx og Sable. Endelig håbede vi at kunne fejre debut. Kims kone og datter, Janni og Katrine, skulle nemlig forsøge at skyde deres første stykke vildt!

Sydafrika

Vi startede vores tur med lidt turisme. Da vi ankom til Kimberley valgte vi at tage en overnatning inde i byen, inden turen gik ud til campen. Dagen efter besøgte vi Diamant Museet, hvor man kan se det berømte Pot Hole, hvor de før i tiden har gravet efter diamanter. Herudover så vi en spændende dokumentarfilm, samt underjordisk gang og en masse diamanter – Både ægte og kopier.

Det kan klart anbefales at tage en ekstra overnatning i den nærliggende by, hvor man skal på jagt, inden man drager ud i bushen til campen. Man er meget mere udhvilet, har mere energi og er mere oplagt på at skulle skyde riflerne ind m.v.

Nu begynder jagten!

Vores første tur ud i terrænet blev vi meget betaget af naturen. Selve naturen var nemlig helt anerledes fra, hvad vi før havde set i landet. Landskabet var en blanding af store, åbne områder, hvor du kunne se ligeså langt øjet rakte. Og til tæt og fladt bush, hvor du ikke engang kunne se 100 meter frem. Når vi har været i det østlige af Sydafrika er landskabet også præget af bjerge, vekslende terræn og ikke mindst Baobabtræer. I Kimberley området er alt fladt – Men det gjorde nødvendigvis ikke jagten nem!

SydafrikaSydafrika

Allerede den første aften på jagt er vi i heldige! Efter to pürsch fik vi nedlagt to gode og selektive Common Springbukke. Spændende jagt, og Camillas første Springbuk – Men bestemt ikke den sidste!

SpringbukSpringbuk

Om søndagen pürschede vi i 2,5 time efter en større gruppe Springbukke, hvor der var en blanding af Common og Black. I blandt var der en selektiv Black Springbuk, som vi forsøgte at komme i position til. Dog uden held. Selvom anstrengelserne ikke altid bærer frugt, så er jagten og oplevelserne stadig utrolig spændende – Og man lærer en masse undervejs!

Samme dag om aftenen er vi heldige at spotte en anden gruppe Springbukke, igen med en blanding af Black og Common. Efter en længere pürsch, hvor dyrenes retning og position snød os, fik Camilla held til at skyde en stor Black Springbuk!

Springbuk

Kim var også heldig på den anden jagtdag, hvor han fik nedlagt tre ud af de fire Springbukke; Black, White og Common!

SpringbukSpringbukSpringbuk

Den “Store Finaledag”

Mandag viste sig at blive den helt store jagtdag! Mandag morgen nedlægger vi begge Copper Springbuk. To rigtig gode jagtsituationer, der bestod af en masse pürsch og vandring i terrænet. Og hvor der skulle væbnes med tålmodighed.

Springbuk

Herudover gik to store jagtdrømme i opfyldelse! Camilla fik hendes Sable, på trods af masser af feber hos både hende, Ph’eren og ham selv! Kim fik endelig hans Kudu! Efter tre jagtrejser, masser af forsøg, så viste fjerde gang at være lykkens gang! Samme aften nedlægger jeg den smukke Scimitar Oryx.

Sable

Kudu

Scimitar Oryx

De efterfølgende dage får Kim og Camilla afsluttet deres Springbukke Slam. Ham selv får også nedlagt tre ud af de fire Springbukke samt en Cape Kudu.

Springbuk

Springbuk

Janni og Katrine kæmpede en kamp med at få deres Springbukke. Flere gange snød dyrerene dem. Men endelig på jagtdag nummer fem lykkedes det – Og endda for dem begge samme morgen! Det var stort både for mor og datter, men så sandelig også for Kim – Nu kunne dele glæden ved jagt fuldt ud, da både Janni og Katrine fik feber under deres jagt!

Efter et par dages pause fra aftrækkeren kunne Camilla og Kim ikke dy sig for at prøve lykken i Afrikas natur! Camilla fik en god chance til Steinbuk, som hun var heldig at få. Efter mange timers pürsch og vandring fik Kim chance til en White Blesbuk, som han fik nedlagt.

Blesbuk

Steinbuk

Generelt om Gers Safaris

Vi er alle enige om, at jagten hos Gers Safaris er både spændende og udfordrende. I sådan et terræn er det nødvendigt at komme ud at vandre en del på grund af den meget tætte bush, og på de store åbne områder er det svært at pürsche og komme i en god position. Det kræver en god portion tålmodighed og overblik. Det er helt igennem gennemført jagt, hvor man vil opleve gode og spændende situationer.

Når det kommer til vores to Ph’er kan der ikke roses nok. De besidder begge tålmodighed, ro og overblik uanset hvilken situation, vi var i. Alle følte sig i trygge hænder, hvor intet skud blev forhastet eller ikke gennemtænkt. Stor ros til de to PH’er!

Når man ankommer til campen, føler man sig hurtigt meget velkommen! Julius og Madelene bor selv fast på campen året rundt og de gør alt for, at man skal føle sig hjemme. Julius og Madelene er meget gæstfrie, og gør meget for at imødekomme gæsternes ønsker og behov – Det mærker man med det samme.

Lige ud til campen er der et kæmpe åbent område, hvor man se mere end 1 km væk. Hver dag har flere forskellige arter der gang her, da der er mulighed for både vand og føde. Både næsehorn, giraffer og flere antiloper er fast inventar på det åbne område. Her brugte vi mange timer, hvor vi nød udsigten og synet af de mange, smukke dyr. Dette blev et fast samlingssted for den første aftendrink.

Camp viewCamp View

Alt i alt havde vi en rigtig god tur! Gode jagtoplevelser, mange i timer i naturen, hyggelige studer på campen og ikke mindst minder for livet – Vi er allerede begyndt at spare op til næste tur ned til Gers!

Se en video her med få glimt af vores oplevelser!

 

Skal du med?

Hvis du også har fået lidt blod på tanden, og ønsker at opleve den skønne, afrikanske natur – Så tøv ikke!

Kontakt på nedestående formular eller ring på +45 40 25 83 20!